Træning
Hvalpehold
Familehunden
Lydighed
Agility
Rally
Trænere
Træningstider
Indmeldelse
Kontingent
Tilbage
 

Lydighed

I lydighedsprogrammerne er øvelserne delt op i ”klasser”, der repræsenterer forskellige sværhedsgramer af de enkelte øvelser. For alle klasserne gælder, at der er masser af spændende ting at arbejde med for hund og fører.

Nogle øvelser kræver kun få ganges indlæring, før hunden kan dem, andre kræver intens tankevirksomhed hos hunden, og der kan gå lang tid, før øvelserne er i orden. Men så meget gladere er både du selv og hunden, når det lykkes. Klasserne kaldes: NY-C, C , B , A og Eliteklassen.
Lydighed for sjov:
Det er ikke noget krav at du deltager i konkurrencer for at træne lydighed, du vil opdage at din hund bliver meget mere harmonisk hjemme hvis du fortsat træner den, alle hunde elsker at bruge deres fantastiske næse til spor og feltsøg.

Lydigheds-øvelser:
I lydighed arbejdes der bl.a. med følgende øvelser med forskellige sværhedsgrader efterhånden som du og din hund bliver dygtigere:

  • Lineføring/fri ved fod 
  • Stå 
  • Sid 
  • Dæk 
  • Gruppedæk 
  • Apport 
  • Spring over springbræt 
  • Fremadsendelse 
  • Rundering/eftersøgning 
  • Halsgivning 
  • Sporsøg 
  • Frit søg 

I træningen arbejdes der på mange forskellige – og sjove – måder for at indlære og stabilisere de forskellige øvelser – så der trænes betydelig flere forskellige øvelser end de ovenfor nævnte.

DcH´s konkurrenceprogram i lydighed

NY-C klassen
Denne klasse er en begynderklasse, som er udarbejdet af lokalklubberne i Sydthy, Thisted, Hanherred og Thyholm, Klassen er en lettere udgave af C-klassen. Der kan kun konkurreres til venskabsdyster i de førnævnte klubber.
Dommerne tager hensyn til, at det er begyndere, der stiller op. Hvis hund og fører opnår 1 x 65 points eller derover, rykker de op i C-klassen.

C-klassen
Denne klasse er beregnet for nye hunde og hundeførere, som har gennemgået et begynderkursus. I denne klasse kan man max opnå 150 points. Hvis hund og fører opnår 2 x 110 points eller derover indenfor samme kalenderår, rykker de op i B-klassen.

B-klassen
Dette er begynderklassen for trænede hundeførere og klassen for hundeførere, der har opnået oprykning fra C-klassen. I denne klasse kan man max opnå 200 points.
En hund som ved to konkurrencer indenfor samme kalenderår opnår 160 point eller derover, rykker op i A-klassen.

A-klassen
Denne klasse er for hunde og hundeførere, der har opnået oprykning fra B-klassen. I denne klasse kan man max opnå 300 points. Her gælder, at hvis hunden i to konkurrencer inden for samme kalenderår får 260 points eller derover, rykker den op i Eliteklassen.

E-klassen
Denne klasse er - som navnet antyder - programmets fornemste.
Hvert år afholder DcH en landsdækkende Eliteturnering med 15 deltagere. Det kræver både dygtighed og tålmodighed hos hund og fører at komme med i denne fornemme turnering. De 3 bedst placerede i Eliteturneringen et år er fødte deltagere i det følgende års turnering. De sidste 12 udtages på grundlag af de tre bedste resultater, som hundene har opnået i foregående konkurrencesæson. Her er tit "kamp til stregen" og stor spænding hos de implicerede, når resultaterne skal gøres op, for det er en ære at komme med i denne udsøgte kreds af hundeførere.